Nuværende interessegrupper:
Kommisorium for faglige interessegrupper |
Formål
At støtte og udvikle et fagligt område som er indeholdt i DSGH’s faglige profil.
Målgruppe
Læger med klinisk og/eller videnskabelig interesse indenfor et afgrænset fagligt område. Der kan ad hoc tilknyttes og søges inspiration fra andre sundhedsfaglige personer end læger.
Organisering og sammensætning
Interessegrupper der etableres i regi af DSGH kan opstå ved:
- Initiativ fra et eller flere medlemmer af DSGH
- Initieret af DSGH’s bestyrelse – hvis et særligt fagligt område vurderes at have behov for udvikling eller organisering nationalt i Danmark
Etablering af en interessegruppe i regi af DSGH skal godkendes af bestyrelsen.
DSGH udpeger en tovholder, evt. efter forslag fra interessegruppen.
Interessegruppen refererer til bestyrelsen i DSGH og kan ved beslutning fra et flertal i bestyrelsen nedlægges i regi af DSGH.
Interessegrupper bør være bredt repræsenteret geografisk, uddannelsesmæssigt og aldersmæssigt.
Antal: min. 5
Medlemmer kan ikke være ansat i et medicinalfirma
DSGH’s bestyrelse kan på ethvert tidspunkt indkalde tovholder eller enkelte medlemmer af interessegruppen til bestyrelsesmøde, hvis der findes behov herfor.
Rapportering
Tovholder udsender minimum én gang årligt en status for interessegruppens arbejde.
Vejledninger
Såfremt en interessegruppe ønsker at udfærdige vejledninger indenfor interessegruppens fagområde, skal denne/disse vejledninger godkendes af Guideline udvalget i DSGH før offentliggørelse
Tilgængelighed
- Interessegrupper skal annonceres bredt og være tilgængelig for DSGH medlemmer
- Interessegrupper har mulighed for at annoncere og kontakte medlemmer via DSGH´s hjemmeside
- Interessegruppers aktivitet skal fremgå af og annonceres via DSGH´s hjemmeside
- Arrangementer skal koordineres med DSGH´s bestyrelse
Økonomi
- Interessegrupper kan søge om økonomisk støtte fra DSGH ved afholdelse af faglige møder
- Budget til særlige arrangementer skal forelægges DSGH´s bestyrelse senest 4 uger før afholdelse.
- Ved etablering yder DSGH kr 5000 til det første møde
IBD Interessegruppe
Faglig Interessegruppe |
Kommisorium IBD interessegruppe
IBD Interessegruppe er en lægefaglig interessegruppe under DSGH for læger med særlig interesse i inflammatoriske tarmsygdomme (IBD).
Formål:
- At facilitere at evident viden om IBD i henhold til nationale og internationale guidelines udbredes til anvendt praksis i de afdelinger der i DK udreder og behandler IBD, og derved medvirke til at der opnås ensartethed i tilbud omkring IBD i DK
- At udgøre et åbent og konstruktivt diskussionsforum for emner indenfor IBD der ikke er medtaget i guidelines
Organisering:
Styregruppe:
Der udpeges en lægefaglig styregruppe, der til enhver tid skal tilstræbes at repræsentere de IBD behandlende afdelinger i DK såvel geografisk som funktionsmæssigt.
Aktuel Styregruppe:
Lone Larsen, Aalborg Universitetshospital
Signe Wildt; SUH Køge
Torben Knudsen, Sydvestjysk Sygehus
Henning Glerup, RH Silkeborg
Gitte Pedersen, Hvidovre Hospital
Funktionstid i styregruppen er sat til 4 år, med mulighed for forlængelse.
Tværfagligt samarbejde:
Parallelt med den lægefaglige IBD interessegruppe er der etableret en sygeplejefaglig IBD interessegruppe for IBD interesserede sygeplejersker.
Denne Interessegruppe under DSR styres ligeledes af en geografisk repræsentativ styregruppe.
Årshjul:
Den lægefaglige IBD Interessegruppe afholder efter behov styregruppemøder, forventeligt ca x 2 årligt, hvor man diskuterer behov for og tager initiativ til afholdelse af faglige møder indenfor emnekredsen IBD.
Én gang årligt afholdes der et tværfagligt møde sammen med IBD sygeplejersker: ”Nationalt IBD Netværksmøde”. Programmet til dette møde fastlægges ved et koordineringsmøde med deltagelse af styregrupperne fra hhv den lægefaglige og den sygeplejefaglige IBD Interessegruppe.
Arbejdsgrupper:
Styregruppen kan ved behov nedsætte arbejdsgrupper til at arbejde med emner der er fastlagt at styregruppen. Arbejdsgrupperne kan være tværfaglige.
Rammer:
IBD Interessegruppe er en interessegruppe under DSGH. Gruppen arbejder derfor indenfor rammerne af de guidelines DSGH har udformet indenfor emnekredsen IBD.
Økonomi:
Afholdelse af de årlige Nationale IBD Netværksmøder fordrer økonomi til lokaler, forplejning og evt oplægsholder. I det omfang at nationale Retningslinjer for sponsorat fra medicinalindustrien tillader det, vil interessegruppen søge sponsorat til afholdelse af disse møder. Repræsentanter fra medicinalindustrien vil ikke have nogen indflydelse på programmet på møderne, og må heller ikke deltage aktivt i debatter på møderne.
Skrumpelever interessegruppe
Faglig Interessegruppe |
Godkendt 17. april 2018
Kommisorium cirrose interessegruppe
Interesse gruppe for ambulant opfølgning af patienter med levercirrose i Danmark.
Formål:
At sikre mulighed for
- Forbedring af overlevelsen
- Forbedre livskvaliteten
Metode:
- Forbedre og ensarte den ambulante opfølgning
- Sikre at nationale og internationale anerkendte behandlinger/guidelines følges og implementeres
- Sikre tidlig opsporing af komplikationer
- Forbedre patientens forløb igennem systemet.
- Sikrer sektor overgange herunder kontakt til/samarbejde med primærsektor
- Definere hvilke opgaver i den ambulante opfølgning, der kan uddelegeres til andre faggrupper
Organisering:
Initiativtagere
Anette Fialla, overlæge, Odense Universitets Hospital og Ane Teisner, overlæge, Herlev Hospital.
Styregruppen:
Læger med klinisk og/eller videnskabelig interesse indenfor cirrose. Gruppen er således bredt repræsenteret geografisk, uddannelsesmæssigt og aldersmæssigt. Sammensætningen er således:
Region Hovestaden 1,8 mio (3 personer) – Lise Hobolth, HVH, Ane Teisner, HEH, Frank Schiødt, BBH
Region Sjælland 0,8 mio (1 person) Sanne Dam Larsen, Køge
Region Syddanmark 1,2 mio (2 personer) Annette Fialla, OUH, Mette Munk Lauridsen, Esbjerg
Region Midtjylland 1,3 mio (2 personer) Niels Kristian Aagard AUH, Sabine Becker, RH Silkeborg
Region Nordjylland 0,6 mio (1 person) Peter Holland Fischer, AAUH
DSGH’s bestyrelse kan på ethvert tidspunkt indkalde tovholder eller enkelte medlemmer af interessegruppen til bestyrelsesmøde, hvis der findes behov herfor.
Arbejdsgrupper:
Styregruppen kan ved behov nedsætte en/flere arbejdsgrupper til varetagelse af specifikke faglige emner indenfor interessegruppens faglige område
Arbejdsgruppen har en tovholder som
- Kan foreslå medlemmer til en arbejdsgruppe
- Er ansvarlig for gennemførelse af arbejdsgruppens opgaver og indenfor den aftalte tidsramme
Styregruppen har det overordnede ansvar for arbejdsgruppens funktion og skal godkende evt. faglige beslutninger
Vejledninger
Der udfærdiges et idekatalog som kan benyttes til inspiration i den ambulante opfølgning af denne patientgruppe. Idekataloget skal godkendes i guideline udvalget (DSGH) og i DSGH’s bestyrelse.
Tilgængelighed
Idekataloget kan efter ovennævnte godkendelser præsenteres på DSGH’ årsmøde og det vil efterfølgende være tilgængelig på hjemmesiden. Kommentarer kan tilsendes styregruppen.
Rapportering
Tovholder udsender minimum én gang årligt en status for interessegruppens arbejde tilgængelig på hjemmesiden
Økonomi
Interessegrupper kan søge om økonomisk støtte fra DSGH ved afholdelse af faglige møder. Budget til særlige arrangementer skal forelægges DSGH´s bestyrelse senest 4 uger før afholdelse.